Svampekursus

20120926-000448.jpg

En af fordelene ved at være i tilskudsjob er, at jeg har adgang til fællesnettet og dets mange muligheder. Da jeg så, at Naturskolen i Viborg arrangerede et svampekursus, meldte jeg mig straks til det. Målgruppen for svampekurset var Biologi-N/T- og Billedkunstlærere. Jeg er ingen af delene, men hey, et svampekursus, det falder et tørt sted. Jeg ved jo ikke noget om svampe, men har store ambitioner om at farve en masse garn med svampe. Nogle gange tænker jeg bare, at den gamle Uguay fra Kung Fu Panda har fuldstændig ret:  Der findes ikke tilfældigheder.

Turen startede ved jagthytten i Kjællinghøl. Vi var en flok ivrige lærere fra hele kommunen. og jeg mødte endda en tidligere kollega. Jeg må indrømme, jeg er rigtig dårlig til at få øje på svampe. Jeg samlede en masse svampe i min lille kurv, men ingen af dem var spiselig, endsige egnet til at plantefarve. Totalt amatøragtigt.

Jeg kan bare mærke, at et par timer i selskab med naturvejlederne ikke helt er nok til at blive svampeekspert, eller begynde at bruge svampe i undervisningen. Jeg har dog fået styr på forskellen mellem rørhatte og lamelhatte. Resten må jeg øve mig på ved hjælp af Gyldendals svampebog, Danmarks Svampe.

Og jeg ved, jeg vil finde en masse kanelslørsvampe (cortinarius cinnamomeus) til min næste farvesession!

Reklamer

One thought on “Svampekursus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s