Valnøddeblade?

20120901-182517.jpg

Nej, det er ikke just valnøddeblade, man kan se på billedet ovenfor. Det er nemlig egeblade. Og her er historien om de valnøddeblade, der viste sig at være egeblade. Der er nemlig en afgørende forskel mellem de to slags blade. Ikke mindst hvis man vil plantefarve.

Jeg havde fået et tip om, at valnøddeblade giver en flot brun farve. Brun var en farve, som ikke var på min palette endnu, så det lød rimelig spændende. Tippet omfattede sågar en “location”, så jeg vidste lige præcis, hvor træet stod. Det stod ved det nedlukkede posthus i nærheden af Vestre Skole, her i Viborg. Nu er det sådan, at jeg ikke vidste, hvordan et valnøddeblad så ud, men jeg tænkte, det finder jeg nok ud af, når jeg ser træet.

En eftermiddag efter arbejde cyklede jeg hen til det gamle posthus. Der stod to træer: Et hasseltræ (og det har jeg allerede prøvet, så det var ikke interessant), og et kæmpe træ, hvis blade havde en facon, jeg umiddelbart ikke kunne placere, men den var i hvert fald bekendt. Er dette mon et valnøddetræ, tænkte jeg, mens jeg plyndrede løs. De forbipasserende ignorerende både mig og mine fryseposer og mine ikke ligefrem elegante hop for at nå grenene. Jeg fik ganske vist øje på flere agern nede på jorden, mens jeg hoppede op og ned ad træet, men de fik ikke nogen klokker til at ringe.

Efter at have indsamlet to fryseposer a 5l hver, cyklede jeg videre til vuggestuen, hvor jeg skulle hente Stinus. Da jeg kom hjem, ville jeg lige være sikker på, at det var valnøddeblade, jeg havde indsamlet, så det slog jeg op på google. Da gik det op for mig, at valnøddeblade ser helt anderledes ud, og at det var to poser egeblade, jeg nu var i besiddelse af.

Pyt med det, man kan sagtens farve med egeblade, læste jeg mig frem til. Så var der gang i farvegryden igen. Den skal nemlig helst holdes i gang hver aften. Farven blev – prøv at gætte – en ikke særlig spændende gul. Der vanker efterbejdsning med jernvitriol, tænkte jeg.

Og sådan blev det. Farven blev en mørkegrøn/grågrøn, som ganske vist er svært at definere, men som er helt og aldeles flot.

Den skal jo bruges til en Colour affection sammen med vennerne rødkål og birketræ.

Og hvad kan man så lære af det? For der er jo altid en morale ved enhver historie. Jo, man kan lære at:

  1. Det kan godt betale sig at slå planter op på google, inden man indsamler dem.
  2. Det kan godt betale sig at eksperimentere lidt med farverne. Går det lidt eller helt galt, kan man da altid efterbejdse eller overfarve.

Så det var en historie med en klar dobbeltmorale.

Og her er min opskrift:

  • ca. 350 egeblade
  • 100g alunbejdset uldgarn
  • 1 tsk jernvitriol
  • eddike

Blade og garn skal i farvegryden sammen med ca. 5l koldt vand fra hanen. Tænd under gryden og lad det stå og simre i en times tid. Max 90 grader! Efter en time er garnet blevet lysegult. Fjern evt. bladene. Tag garnet op og gør klar til efterbejdsning. Bland jernvitriolen med lidt vand fra farvebadet i en lille skål. Hæld det i farvegryden og rør grundigt i. Læg garnet i gryden igen, og lad det stå i max 10-12 minutter. Tag da garnet op igen og skyl det grundigt i flere hold vand, som har nogenlunde samme temperatur som farvebadet. Brug  1/2 kop ufarvet eddike til at stabilisere farven. Hæng garnet til tørre.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s