Enhjørningegarn

20120831-190914.jpg

Jeg er stadig i gang med at øve mig på at navajo-tvinde mine singles. Ikke dem alle sammen, men i hvert fald nogle af dem.
Når man navajo-tvinder, laver man i bund og grund en slags række luftmasker med garnet, således at garnet blive tvundet om sig selv. Jeg tror også man kalder denne teknik for chain plying.
Der er flere fordele ved at tvinde på denne måde.
Har man nogle singles, der er spundet af multifarvet uld, giver teknikken mulighed for at danne nogle lange, jævne farvespring, og dermed også mulighed for at bibeholde og fremhæve uldens indfarvning. Det endelige udtryk vil derfor være et mere harmonisk og “roligt” garn.
Det endelige garn vil da være 3-trådet, mere rundt i faconen, tykkere og selvfølgelig mere slidstærkt. Derfor er det også en hurtigere og ligetil måde at spinde et 3-trådet garn, end hvis man skal nå at spinde tre hele spoler af singles, som så skal tvindes.
Løbelængden bliver da også mindre, faktisk hele tre gange mindre. Vil man opnå en længere løbelængde ud af fx 100g merinotops, er man selvfølgelig bedre tjent med at tvinde garnet på traditionel vis, og lave et 2-trådet garn.

Jeg synes både, at det er en sjov og vanskelig teknik at mestre. Jeg er stadig i gang med at udforske den, og det er ikke altid jeg synes, mit navajo garn ser vildt flot ud.

En dag spurgte en pige mig, om det var enhjørningegarn. Farverne er meget smukke og feminine, synes jeg selv, så jeg kan sagtens se, at det godt kunne være enhjørningeuld. I virkeligheden er det bare håndfarvet merino.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s