Garnheksen er iblandt os

Endelig har jeg haft succes med plantefarvning! Og nu kan jeg simpelthen ikke lade være. Det er det rene trylleri! Det er blevet næsten lige så vanedannende som strikning. Slemt, hvad?

I begyndelsen af juli pakkede vi bilen og tog af sted til Italien, hvor min familie bor (heldigvis bor de ikke så langt fra den østrigske grænse, så jeg føler mig allerede hjemme, lige så snart vi kører igennem Brennerpass). Jeg havde masser af påbegyndte projekter med på rejsen, som jeg regnede med at arbejde videre på, mens vi var dernede. Det viste sig dog kun at være ønsketænkning. Ikke så meget fordi jeg ikke kan strikke i varmen (for det kan jeg), men fordi jeg blev distraheret af masser af andre spændende ting. Blandt andet plantefarvning.

Med i håndarbejde-bagagen (som fyldte en del på udrejsen, og endnu mere på hjemrejsen) havde jeg et glas med lidt alun til bejdsning, en lille firkantet bog af Esther Nielsen om plantefarvning, og følgende garn til at lege med:

100g ufarvet Hifa2, et lækkert og rustik sportweight garn.

100g hvidt (eller ufarvet) Grønhøj Peru, worsted weight.

50g hvidt ukendt sportweight garn.

100g Farveskiftegarn (hvid-grå) fra Hjelholt Uldspinderi, et worsted weight garn af gotlandske får.

Jeg endte naturligvis med at købe meget mere garn dernede, da jeg ret hurtigt løb tør for det hvide garn. I Italien er det meget svært at finde en garnbutik, som sælger 100% uld ufarvet garn. Derimod fandt jeg masser af blandinger, som ikke egner sig til plantefarvning (akryl tager nemlig ikke imod farvning, som uld gør), men heldigvis også en del 100% superwash i hvid. Så jeg bestemte mig for at prøve det superwash behandlede garn, for hvad skulle jeg ellers gøre? Og minsandten, om det ikke gik godt alligevel.

Det var det rene Grignasco-orgie. Jeg kan meget godt lide Grignasco, som er et italiensk garnfirma. Det er altid interessant at købe lokale garner, når man er på ferie, synes jeg. Så jeg endte med at prøve forskellige udgaver af 100% superwash merino garner fra Grignasco. Det lækreste er uden tvivl Flavia Baby Merino, som løber 200m for 50g.

Og så til den egentlige plantefarvning. Floraen i Norditalien minder meget om den, vi har her i Danmark. Med Esther Nielsens bog i hånden var det derfor ikke svært at finde noget gods i det norditalienske skove og langs bjergstierne. Vi flyttede ind i mine forældres sommerhus, som ligger et fortryllende sted oppe i bjergene, et sted som egentlig minder ikke så lidt om Småland, bare i mindre skala. Der er et par badesøer, bakker og store skove med nåletræer, hasselnødder og rigtig mange birketræer, som er mine absolut yndlings, store og små birketræer med deres sølvfarvede bark, de lange grene og de små hjerteformede blade. Og så er det helt fantastisk bare at stå og lytte til vinden, der får grenene og bladene til at hviske ganske sagte. Jeg indsamlede både birkeblade, hasselblade, vild kørvel, røde løgskaller, og da vi var ved Gardasøen og besøge min moster, fik jeg også indsamlet en stor pose olivenblade (gartneren havde lige beskåret nogle oliventræer, derfor kunne jeg hamstre løs på bladene).

Hvad og hvordan jeg gjorde, kan den trofaste læser finde ud af i det næste blogindlæg (en rigtig cliff hanger, hvad?).

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s